3117 9416

Kristianslund 34B, 4000 Roskilde

Search Our Site

Ole blev bisat den 25. januar fra østre Kirkegårds Kapel.

Det var en smuk afslutning på et langt forløb, et forløb med opturer og nedturer, 2 lange år.

Dette er den tale jeg holdt for Ole, det var ikke et farvel, det var et på gensyn.

Jeg har valgt at fortsætte at skrive i denne blog, derfor *1, for nu kommer det at handle om mig og min lange rejse hertil og min fortsatte færden.

Min gode veninde opfordrede mig til at skrive om hvordan det har været at være Linda, mig, ja hende som jeg glemt undervejs.

Jeg føler at der ret svært at fortælle om hvordan det har påvirket mig, fortælle om følelser, frustrationer, nederlag, magtesløshed, sorg og vrede.

Jeg vil også belyse de huller og bump der har været i forhold til at være pårørende, de kampe med myndigheder, såsom Statsforvaltning og myndigheds personer.

Det er så vigtig for mig at nu kunne fortælle alle Jer der i lang tid har fulgt min blog hvad der er vigtig at tage højde for.

Vi tror, inklusive mig selv, at vi er usårbare, der sker ikke noget for mig/os, det sker altid for naboen.

Det kan jeg jo så konstatere at det gør det jo ikke kun, det skete for mig, det skete for Ole.

Jeg er så glad og taknemlig for alle jer der har fulgt min blog, det har betydet meget for mig at kunne fortælle denne, vores historie.

Tak for Jer og jeg håber I vil følge mig fortsat.