3117 9416

Kristianslund 34B, 4000 Roskilde

Ja det lyder meget drastisk, men det var lige sådan det føltes.

Den 15. maj blev jeg ringet op af boliganvisningen i Roskilde Kommune, ”Nu var der en ledig bolig til Ole Togo Nielsen på Trekroner Plejehjem”……………..efterfulgt af lang stilhed fra min side. Ole kunne flytte op på 2 sal allerede om mandagen, den 20. Maj, om 5 dage…….det nægtede jeg.

Det var absolut ikke den plan jeg havde lavet med rehab 1½ måned tidligere, der var stadig mere end 14 dage til næste revurdering, den var sat til 1 juni.

Dette stod i det tværfagliges rapport:

”Borgerens tilstand:

Forbedring.

Øget deltagende funktionsniveau. Har været mere deltagende i alle funktioner”

Jeg var i chok, fattede ikke hvad der skete, talte med visitator, ja det var hun jo ked af men det var en fælles beslutning med det tværfaglige team.

Hvis det nu var en fælles beslutning, hvorfor var der så ikke nogen der havde fortalt MIG om det?

I visitationsproceduren hedder det ” Ift. visitationen til plejeboliger og ophold på vores rehabiliteringspladser er det kommunens myndighedsafdeling, der træffer afgørelser. Det gør de ud fra en samlet faglig vurdering og på baggrund af dialog med borger og pårørende.”

Så er det jeg spørger, i hvilken dialog, jeg har ikke været indover på nogen måde, man har besluttet dette over hovedet på mig, selv om jeg havde min daglige gang på Rehab.

Jeg spørger nogle fra det faglige team om dette var deres opfattelse af forløbet, at nu skulle Ole på plejehjem fordi de mente at de ikke kunne komme længere med Oles træning, det mente de ikke, de syntes jeg skulle gå videre med det.

Det gjorte jeg så, talte med afdelingslederen for rehab. Hun ville indkalde til et møde, jeg bad udtrykkelig at det tværfaglige team skulle deltage, da jeg ville høre fra deres side HVORFOR ingen havde informeret mig eller inddraget mig i denne beslutning.

Jeg møder op til det aftalte møde, tilstede var afd. Lederen og afd. Sygeplejersken INTET andet personale, essensen af den samtale var ”Vi beklager dette meget, vi er kede af at du opfatter det som om vi gået dig over hovedet og du ikke er informeret eller inddraget i beslutningen”

Jeg var i choktilstand.

Jeg blev på en pæn måde nærmest tvunget til at skulle op at se det sted som de ville ”opbevare” Ole.

Der gik et af personalet med op på anden sal hvor ”opbevaringsstedet” var, der knækkede filmen helt for mig.

Værelset var tomt, der stod en seng og et sengebord, jeg havde jo ikke haft en levende chance for at arrangere noget som helst.

Bare det at jeg nu sidder og skriver om oplevelsen får mig til at græde og blive vred, føle mig magtesløs.

Ingen lyttede, nu var beslutningen taget!

Jeg har siden da prøvet at finde ud af hvem der var ansvarlig for denne beslutning, men det har endnu ikke lykkedes mig.