Den næste tid var egentlig meget præget af sygdom, Ole kom til Holbæk Sygehus med lungebetændelse, få dage efter får Ole urinvejsinfektion.

Ole havde tabt sig meget og stadig efter 9 dage, fra han var kommet fra Riget, var han hverken barberet eller blevet vasket ordentlig. Den ene dag jeg kom op var han så varm og klam så jeg kunne nuldre hud af hans hånd, og det lugtede surt, der var ikke meget tilbage af min smukke mand.

Fra Ole blev indlagt har jeg været på Holbæk Sygehus hver dag, og passet ham det jeg har kunnet, og allerede på dette tidspunkt kan jeg mærke at hvis Ole skal bare få en smule pleje er jeg nødt til at være til stede.

Ole sover det meste af døgnets 24 timer og svarer meget svagt på tiltale med et ja eller nej, jeg ved ikke hvor meget han forstår, for det er ikke altid at det er relevant det han svarer på.

Ole sover ofte tungt , han får sonde gennem næsen, da hans synkefunktion ikke er god får han intet gennem munden. Jeg påtalte på et tidlig tidspunkt til assistenten at han nok havde begyndende mundsvamp. Nå det glemte man nok at fortælle vider for det endte med at Ole udviklede mundsvamp, og når jeg fortæller at mundsvampen var lige så massiv og tyk som et bananskrald, så overdriver jeg ikke. En dag jeg kom op så havde de sat hans protese op i mundsvampen, så jeg var ved at aldrig på protesen ud.

Jeg var oppe på hospitalet hver dag i 4-6 timer for at passe Ole, det var lige før jeg skulle have taget en pude med og sovet der. Ole havde tabt sig ca 15 kg og var meget tynd nu, dvs hans protese passede heller ikke mere. Jeg talte med en tandteknikker der kom op på hospitalet og kiggede på hans mund og ville lave protesen mindre, så den passede. Hun var dybt chokeret over hvor misvedligholdt Oles mund var. Selv om jeg gjorde hvad jeg kunne i de timer jeg var der så var det ikke nok hvis personalet ikke gjorde noget ved hans mund og endelig reagerede lægerne på det så han fik noget medicin for at bremse det.

Nu måtte Ole slet ikke have sin protese i fordi nu var hans gane så ødelagt så tandteknikkern var bange for at han ALDRIG skulle kunne have sin protese i. Heldigvis blev personalet også obs på problemet, så nu gjorde de også lidt når jeg ikke var der.