Der kom mange dage hvor vi sad og huskede. Huskede hvor hjælpsom og aktiv Ole var.

Ole fik mange timer til at gå med at hjælpe mine sønner med forefaldende arbejde på deres huse. Ole var med til at lægge grunden til Daniel og Louises sommerhus, olierede kilometervis af bræder til beklædningen.

Ole sagde næsten aldrig nej.

Skulle der holdes fødselsdag for en af Bjørns børn og gårdspladsen skulle ryddes for ukrudt, så gik Ole og hyggede sig med at brænde ukrudt, med en smøg i munden.

Mine børnebørn nød godt af Oles engagement, altid parat til at være deres legeonkel. Hvor mange meter klisterbånd der er blevet brugt gennem årene når Cirke synes at Ole skulle være syg og plastres til.

Fredrik sad ofte bare sammen med Ole og de kikkede på traktorer og helikoptre, Ole håbede at han en dag kom op og flyve med helikopter. Storm og Ole hyggede ofte med en bog efter badet. Ja børnene var glad for Ole og de havde svært ved at forstå at Ole var syg, de mindste sad ofte i køkkenvinduet og kikkede efter Ole, de var vandt til at det var Ole der lige løb ned efter en liter mælk hvis vi glemt at købe det. Så sad de på køkkenbordet og ventede til han kom tilbage.

De sad stadig på køkkenbordet og kikkede ud, når der kom nogen forbi så troede de det var Ole, – kommer Ole nu ?