- Detaljer
- Skrevet af Linda Holmberg
Louises, Oles datter, var højgravid og havde haft termin, men (nok) pga. alle de ting der var sket med hendes far gik fødslen lidt i sig selv, hvilket er meget forståeligt.
Dagen før, den 10 marts, havde Ole jo vågnet op, så nu kunne Louise slappe lidt af. Den 11 marts føder hun lille Lisa, nu var hun ikke så lille enda. Jeg kørte ud til Roskilde Sygehus for at fortælle Ole at han nu var morfar til to skønne piger.
Det var svært at finde ud af om Ole i det hele taget registrerede noget, selv om han havde vågnet op fra bevidstløsheden. Ole smilede og sagde svagt “ja”.
- Detaljer
- Skrevet af Linda Holmberg
Da Roskilde Sygehus ikke har nogen geriatrisk afdeling skulle Ole nu flyttes til Holbæk Sygehus.
Ole havde nu ligget på Roskilde i 5 dage, og jeg må indrømme at der var stor forskel på hvad der blev gjort rent pleje mæssigt, fra at have været velsoigneret og pæn inde på Riget så var det jeg mødte på Roskilde ikke i orden. Ole havde i de dage han opholdt sig på Roskilde ikke blevet vasket med andet end en vådserviet og barbering var en by i Rusland, tror jeg.
På tredje dagen spurgte jeg ind til om de havde en barbermaskine, jo det havde de jo nok, de kom med en helt ubruelig maskine, så barbering blev det ikke rigtig den dag. Det var i den grad et sørgeligt syn at se Ole, som ALTID var velsoigneret og nybarberet (ja lige bortset fra de dage han synes han skulle have en fridag fra barbering), mit hjerte græd.
- Detaljer
- Skrevet af Linda Holmberg
Så kom dagen hvor Ole skulle flyttes til Holbæk Sygehus, i det man kalder fase 2, dvs. man her skulle starte med genoptræning og vurdere Oles videre færden gennem genoptrænings systemet.
Ole blev flyttet sent om eftermiddagen, hvor Daniel, Louise og Storm ville besøge ham, så vi kørte alle til Holbæk i stedt for. Ole lå nu på en tomands stue.
Til hele sagen hører at Holbæk sygehus, for dem der ikke kender det, er et gammelt og slidt hospital. Stuen Ole kom ind på var Lille og Ole blev placeret lige indefor dørren op i et hjørne, så han kunne ikke engang se ud på gangen, der var lige til nød plads for et sengebord og en stol, det var lige før man fik klaustrofobi da man var der.
- Detaljer
- Skrevet af Linda Holmberg
Den næste tid var egentlig meget præget af sygdom, Ole kom til Holbæk Sygehus med lungebetændelse, få dage efter får Ole urinvejsinfektion.
Ole havde tabt sig meget og stadig efter 9 dage, fra han var kommet fra Riget, var han hverken barberet eller blevet vasket ordentlig. Den ene dag jeg kom op var han så varm og klam så jeg kunne nuldre hud af hans hånd, og det lugtede surt, der var ikke meget tilbage af min smukke mand.
Fra Ole blev indlagt har jeg været på Holbæk Sygehus hver dag, og passet ham det jeg har kunnet, og allerede på dette tidspunkt kan jeg mærke at hvis Ole skal bare få en smule pleje er jeg nødt til at være til stede.
- Detaljer
- Skrevet af Linda Holmberg
Dagen gik og Ole vågnede lidt mere op. Ole begyndte at kunne sidde oppe i en komfortstol et par timer ad gangen, og begyndte at sige enstavelsesord. Jeg begyndte lige så stille at fortælle Ole hvad der var sket, men jeg tror ikke han forstod at han haft en hjerneblødning, I slutningen af marts begyndte Ole at sige “jeg vil hjem”.
På dette tidspunkt havde jeg meget håb, men var godt klar over skadens omfang og at det nok aldrig kunne blive et permanent boende hjemme på Eget Bo. Der var afholdt “Planmøde” hvor lægen smækkede op i hovedet på mig at Oles hjerne så ret sort ud, dvs. at der var tabt meget hjernevæv, det var et meget ubehageligt møde, da jeg ikke følte meget empati fra lægens side, bad senere om at få en anden læge.