3117 9416

Kristianslund 34B, 4000 Roskilde

Juni måned 2018 gik med træning og træning. Ole havde begyndt at tage på og vi, jeg sammen med det tværfaglige team, havde sat som mål at Ole skulle kunne forflyttes fra kørestol til bil i løbet af juni ,juli måned . Der blev trænet med balance briks, da Ole ikke kunne holde sig oprejst , dvs. han væltede til den højre side, og det var fordi at hans midterlinjen i hjernen “lå forkert” , normalt vil den jo ligge midt i hjernen men eftersom Ole havde et stort tryk i højre hjernehalvdel så lå hans midterlinje forskudt til venstre, som bevirker at han hællede til højre. Han kunne heller ikke side op på sengekanten uden støtte, enten væltede han bagover eller til siden. Fyssen trænede så intensivt det nu kunne lade sig gøre, for Ole var stadig meget træt.

Ole var/er ikke typen der giver op, og altid den hjælpsomme og smilende person.

Selv nu når hans frihed er meget begrænset og afhængig af andre mennesker så smiler Ole og virker tilsyneladende tilfreds med tingene sådan som de nu er. Det er på dette tidspunkt svært at vurdere hvor meget Ole faktisk opfatter af sin situation, nogle gange kan det virke som om han forstår, men til andre tider slet ikke aner at han er så syg og skadet som han egentlig er. Men vi kæmper videre, kæmper med at få Ole til at kunne stå og støtte på sine ben, og kæmper med hans synkefunktion. Målet er stadig at han skal kunne komme ind i bilen og at han skal kunne spise Skildpaddeis til Cirkes fødselsdag. Ole er sej og kæmper, men det trætter ham også rigtig meget. Han får stadig kun sondemad, nu på 5 måned og stadig ikke rigtig noget gennem munden mere end det vi træner, og det er måske en teskefuld om dagen.

Så kom dagen hvor Cirke havde fødselsdag. Vi havde trænet spisning af Skildpade is i flere dage nu, ergoen havde trænet mundmuskulaturen så synkefunktionen var begyndt at fungere.

Det var på mange måder en stor dag.

Ole kom for første gang ud at køre efter hans skade, og for første gang i 5 måneder måtte han få noget at spise. Ole havde indtil nu kun levet af det sondemad han fik tilført gennem en sonde, der var indopereret direkte i mavesækken.

Ole havde været en stor del i Daniel Og Louises sommerhus byggeri i hele 2017 og , som han også udtrykkede det i DR’s udsendelse “Fra bolig drøm til virkelighed” , glædede han sig til at se det færdige sommerhus i 2018. Ole havde, som kan ses på nogle af de billeder jeg lagt ind før, været med helt fra de første grundblokke blev lagt og som det sidste olieret ca 3 km bræder, til den udvendige beklædning. Ole var så stolt over Daniel og Louises byggeri og tog billeder og viste bla. i Petanque klubben, for hver uge som byggeriet skred frem.

I august 2017 var der fuld sving i malerpenslen i Vollerup/ Kalundborg.

Den tiden husker Ole ikke mere, men vi kæmper videre for at han skal få mere avanceret træning. August måned 2018 starter med en indlæggelse på Holbæk Sygehus fordi han har trukket i sin sonde, så den var røget ud 6 cm. Igen en akut tur på sygehuset for mig. Ole kan jo ikke svare for sig selv, så det kræver at jeg er til stede og kan svare på de meste vigtige ting ift. hvordan Ole plejer at reagere og hvad han kan og ikke kan, og håbe på at de lytter. Jeg har mange gange stået med følelsen af, at der ikke bliver lyttet eller taget hensyn til Oles tilstand, der bliver heller ikke altid noteret, det som jeg brugt tid på at oplyse personalet om. De kan finde på at ringe dagen efter for at spørge personalet på Rehab. om de ting jeg forklaret dagen/natten før.