3117 9416

Kristianslund 34B, 4000 Roskilde

Search Our Site

Ole blev bisat den 25. januar fra østre Kirkegårds Kapel.

Det var en smuk afslutning på et langt forløb, et forløb med opturer og nedturer, 2 lange år.

Dette er den tale jeg holdt for Ole, det var ikke et farvel, det var et på gensyn.

Dagen efter Oles bisættelse havde jeg mine to mindste børnebørn på besøg, Fredrik 4 år og Storm 3½ år.

De sidder ude i haven og graver, så spørger jeg – hvad laver I to banditter? Farmor vi er til begravelse. Vi begraver Ole -.

Nu er jeg klar til at tage hul på mine følelser, det er en hård proces fordi nu er det på tide at mærke efter, mærke efter alle de følelser som jeg har holdt rigtig langt fra kroppen, ikke villet mærke, men også svært at fortælle, fordi der rør sig egentlig så meget.

Den dag det skete er på mange måder chokerende, ikke bare chokket over at Ole havde fået en hjerneblødning, men chokket over min måde at reagere på.

Selv om jeg næsten hele tiden har vist omfanget af Oles skader har jeg dog ind imellem haft håbe om at noget skulle komme tilbage.

Håbet om at han ville vågne op, den gangen på Riget, og sige ”hvad laver jeg her?”, den var der da, at sige andet ville være en løgn.

Mange af Jer der læser min blog har kendt Ole i mange år, I ved hvor pertentlig og perfektionistisk Ole var med sit udseende og sin påklædning, og I der ikke set ham andet end på de billeder jeg lagt op kan jo nok også udlæse af billederne hvor pæn og smuk han var.

Hvis Oles hår bare lå ½ cm ud over ørerne var det straks ned til frisøren og å studset håret, det siger lidt om hvordan han var.